Dennis’ Sur-Sød Sauce
Dennis’ Sur-Sød Sauce
Mange kender denne sauce/dip, men hvor mange har egentlig forsøgt selv at lave den? Den gode nyhed er, at det er en utrolig simpel sauce at lave, og de fleste ingredienser er formentligt allerede i skabene derhjemme. Smagen kan være individuel og er nem at styre – nogen foretrækker det sure; andre det stærke. Man kan overveje at putte små chili-stykker i for at pifte den lidt op. Under alle omstændigheder er det en sauce man nemt kan kaste sig over, og som kan bruges til mange forskellige formål – marinade i en wok-ret eller som dip til nuggets. Fra Sovsens Rige kan vi kun anbefale denne!
Ingredienser
- 1 dl vand
- 2 spsk tamari (alternativt en alm soya)
- 3 spsk hvidvinseddike
- 3 spsk sukker
- 2 spsk worcestershire sauce (alternativt engelsk sauce)
- 3 spsk tomatketchup
- Evt. Maizena til at jævne med
Sådan gør du
- Vand, tamari, hvidvinseddike og sukker puttes i en gryde og koges op.
- Når sukkeret er opløst, tilsættes worcestershire sauce og ketchup. Husk at røre godt rundt under opkogning.
- Brug Maizena til at jævne til den ønskede konsistens. Skal sur/sød saucen bruges som marinade til fx en nuddelret kan den med fordel være lidt tyndere – skal den bruges som dip må konsistensen gerne være en smule tykkere.
- Bliver saucen for tyk kan der altid tilsættes mere vand. Justér selv til med hvidvinseddike og sukker til den ønskede smag.